søndag den 11. januar 2009

MSN-virussen - Hvor svært kan det være?

Ja den hærger endnu. Den brede befolkning er åbentbart ikke modne nok til at benytte sig af det såkaldte internet. MSN-virussen er kun en lille niche af problemet, men samtidig en projektion af internettets 'farer', og hvordan den yngre del af internetbrugerne ikke kan finde ud af at færdes sikkert på internettet. MSN-virussen virker, for dem der ikke kender til den, ved at en 'ven' sender et tilsyneladende uskadeligt link for derefter at logge af. Suspicious? Nej vel...Ofte følger der en meget dårligt formuleret engelsk sætning med linket. Eksempler kan være:

Hey, iz this you?
www.'username'ontour.zu

Jeg kan umiddelbart se to fejl ved denne fremgangsmåde. For det første er det ofte en dansk bruger der får en besked fra en dansk bruger. Altså bør den engelske formulering få nogle små juleklokker til at ringe. For det andet er det ofte nogle fuldstændig latterlige links. Som i mit eksempel indgår afsenderen emailadresse ofte. Mange ældre emailadresser har (af en eller anden grund) en tendens til at have påklistret et nummer til sidst. Det vil jeg mene får linket til at se højst mærkværdigt ud.

Men ikke desto mindre er der mange der går et skridt videre i processen. Nu sker der så det at denne internetadresse slet ikke er en almindelig side. Den vil nemlig have dig til at downloade det lovede billede! Fedt nok, måske er det et fotoalbum!

Men hey? Hvis man lige stopper en halv ser man til sin skræk at brugeren er logget af. Man har altså fået et meget mærkeligt link fra en god ven, som vil have en til at hente en fil. Hvis man havde i sinde at spørge afsenderen om hvad det hele var for noget, vil man gøre det forgæves. Brugeren er nemlig logget af. Og så er man vel tvunget til at hente filen?

Hvor svært kan det være?
Ja det lyder jo utroligt, men mange falder altså i fælden. Jeg har heldigvis ikke selv prøvet at have en sådan, men mange af dem der har den har den længe! Jeg får nemlig ofte en lille påmindelse om at virussen stadig hærger, og det er ofte fra den samme person som der var dagen før. Jeg må indrømme at jeg ikke kan undgå et lille smil på læben hver gang jeg får den. Men det er altså på en måde forfærdeligt at så mange hopper på et så dårligt forsøg på at lave ravage.

Jeg glæder mig til den dag virussen er erklæret uddød, men den dag er der vel bare en ny der bliver sluppet løs?

2 kommentarer:

Ma10 sagde ...

Check out my new pics at www.ma10.newyearalbum.com

-/ Ma10 has now logged off.
(GOSH, idiots)

Jan sagde ...

Hi! Check this new website www.jan.fucking-virus.lol

Jeg får den stadig et par gange om ugen fra forskellige folk. Lidt irriterende, men nogle gange kan jeg heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, fordi det er så åbentlyst xD